Menu 

Noget du er i tvivl om?

Vi har samlet alt, hvad der er at vide om erhvervsleasing hos SimplyGo her.

Hvordan erhvervsleaser jeg hos SimplyGo?

Det foregår nemt og hurtigt her på simplygo.dk. I kan bestille både fra en computer, tablet eller smartphone. I skal blot bruge virksomhedens NemID og et dansk betalingskort. 

Sådan gør du…

  1. Vælg den bil du ønsker
  2. Vælg dato
  3. Vælg evt. ekstra kilometer hvis 1.500 km./md. ikke er nok
  4. Vælg evt. tilvalg som f.eks. vinterdæk eller anhængertræk
  5. Indtast virksomhedens CVR- nummer og kontaktoplysninger
  6. Vælg leveringsform (hent bilen hos en af SimplyGo’s udleveringsteder eller få den leveret til virksomhedens adresse) 
  7. Betal med betalingskort
  8. Der sendes en e-mail med et link den tegningsberettigede i virksomheden med link til kontrakten
  9. Tegningsberettigede underskriver kontrakten digitalt med virksomhedens NemID. Kontrakten skal være underskrevet inden ekspeditionen kan igangsættes. 

Kontrakten skal være underskrevet inden ekspedition af bestillingen kan igangsættes. 

Du får direkte besked, når din bil er klar til levering.



Hvordan underskrives leasingkontrakten?

Efter indbetaling af depositum bliver der sendt en e-mail til den person, der er angivet som den tegningsberettigede i forbindelse med bestillingen. E-mailen indeholder et link til kontrakten der underskrives digitalt med virksomhedens NemID. Så er du fri for at printe kontrakten ud, scanne den og sende den retur til SimplyGo. Kontrakten bliver efterfølgende sent til den e-mail adresse du har oplyst. Du kan også finde den under kontrakter når du logger ind på simplygo.dk. Kontrakten skal være underskrevet, inden ekspeditionen af bestillingen igangsættes. 

Skal virksomheden sørge for kasko- og ansvarsforsikring?

Nej, det behøver I ikke. Både kasko- og ansvarsforsikring er inkluderet i den månedlige leasingydelse. Forsikringen indbefatter en selvrisiko på 5.000 kr. Ved udlån af bil til en fører, der er under 26 år, fordobles selvrisikoen. 


Valg af levering

Vælger I at hente bilen hos et af SimplyGo’s udleveringssteder, møder I op ved udleveringstedet. Her får I udleveret nøgler og skriver under på, at bilen er modtaget. SimplyGo tilbyder udlevering på følgende lokationer: 

Terminalen Århus
Grenåvej 337
8240 Risskov

Bayern AutoGroup Kolding
Trianglen 5
6000 Kolding

Bayern AutoGroup Odense
Sivmosevænget 1
5260 Odense S

Terminalen Taastrup
Roskildevej 323
2630 Taastrup

I vælger udlevering når bilen bestilles. Vælger I at få bilen leveret til virksomhedens adresse, vil I, i god tid inden levering blive kontaktet af Dansk Autologik om aftale vedr. tidspunkt. Vær opmærksom på, at det koster ekstra at få bilen leveret til virksomhedens adresse.


Hvem kan lease en bil hos SimplyGo?

SimplyGo leaser biler ud til både privatpersoner og virksomheder. Chaufføren skal være fyldt 23 år og have et gyldigt kørekort.

Kan en bil være udsolgt?

Når I ser en bil på simplygo.dk, kan I også se, hvor mange vi har tilbage på lager. Viser det sig, at I ønsker en bil, der er udsolgt, er der mulighed for at blive skrevet op, så kontakter vi jer hurtigst muligt, for at se om vi kan findet et alternativ. 


Kan virksomheden forlænge leasingaftalen?

Hos SimplyGo kan I maksimum lease den samme bil 12 måneder i træk. Herefter skal den afleveres og der kan leases en ny bil. I gør det hele online og det koster ikke andet end depositum og selvfølgelig den månedlige ydelse, der er på den bil, der vælges.

Kan vi lease flere biler på en gang?

Der kan godt leases flere biler fra SimplyGo i samme periode, men de skal bestilles enkeltvis på simplygo.dk. Når I leaser en eller flere biler via SimplyGo får virksomheden sin egen private log ind side, så I hele tiden har et overblik over den eller de biler, I har leaset.

Er bilen ny?

Hos SimplyGo kan I både lease helt nye biler og biler, der er let brugte - typisk op til 6 mdr. gamle.

Er der anhængertræk på bilen?

Det er desværre ikke muligt med anhængertræk på alle vores biler.

De biler hvor det tilbydes - vil det fremgå tydeligt af beskrivelsen.


Er der både sommer og vinterdæk til bilen?

Alle biler fra SimplyGo leveres med sommerdæk. Du kan lease vinterdæk til de fleste biler samtidig med bestilling af bilen. Vinterdækkende leases til en fast månedlig ydelse i den periode, bilen leases. Dækkene leveres sammen med bilen og er ikke monteret. I skal selv sørge for opbevaring og montering. Dækkene skal afleveres, når bilen tilbageleveres. 

Er der en forsikring på bilen?

Både kasko- og ansvarsforsikring er inkluderet i den månedlige leasingydelse. Forsikringen indbefatter en selvrisiko på 5.000 kr. Ved udlån af bil til en fører, der er under 26 år, fordobles selvrisikoen. 

Hvor længe kan vi lease en bil hos SimplyGo?

Alle biler fra SimplyGo leveres med sommerdæk. Du kan lease vinterdæk til de fleste biler samtidig med at du bestiller din bil. Du leaser vinterdækkende til en fast månedlig ydelse i den periode, du leaser bilen. Prisen er inkl. montering og opbevaring. Du vil blive kontaktet af Super Dæk Service ca. 14 dage inden udlevering af din bil for aftale om tid til montering. Når du skal skifte tilbage til sommerdæk, skal du kontakte Super Dæk Service på tlf. 7615 3000. Bilen skal tilbageleveres på sommerdæk og vinterdækkene skal returneres til Super Dæk Service.

Omkostningen hvis bilen tilbageleveres på vinterdæk er kr. 2.500 inkl. moms. 


Hvor mange kilometer må der køres i bilen?

Der er 1.500 km/md. inkluderet i den månedlige leasingydelse. Det betyder, at hvis I leaser bilen i alle 12 måneder, er der 18.000 km inkluderet i prisen.

Kan vi tilkøbe ekstra kilometer?

Ja, det kan I godt. Når bilen bestilles, kan der samtidig købes ekstra kilometer pr. måned. Det er ikke muligt at tilkøbe ekstra kilometer, når leasingperioden først er påbegyndt. 

Må der monteres ekstra udstyr eller deko på bilen?

Hvis der monteres ekstra udstyr på bilen, skal I være opmærksom på, at det skal afmonteres inden tilbagelevering af bilen. Der må ikke være nogen synlige spor af udstyr eller dekoration. 

Hvad sker der hvis bilen kører for mange kilometer?

Kører I flere kilometer, end der er inkluderet i aftalen, skal I betale en takst for hver kilometer, der er kørt for meget. Taksten afhænger af bilen og fremgår i beskrivelsen af den enkelte bil og på leasingkontrakten. Hos SimplyGo er det muligt at købe ekstra kilometer, så undgår I taksten for overkørte kilometer. Der kan tilkøbes ekstra kilometer, når bilen bestilles. Det er en rigtig god ide at bestille ekstra kilometer, hvis I er i tvivl om, hvorvidt de 1.500 km/md., der er inkluderet i aftalen, dækker virksomhedens behov.

Må virksomheden bruge bilen i udlandet?

Ja det må I gerne, men ikke som en permanent løsning. Man må ikke være bosiddende i udlandet og lease en bil hos SimplyGo.

Må vi leje bilen ud til andre?

Bilen må ikke fremlejes, udlånes eller overlades til tredjemand udover den chauffør der er angivet i forbindelse med bestillingen. Chaufføren skal have gyldigt kørekort. Er Chaufføren under 23 år. skal I være opmærksom på at selvrisikoen på bilens forsikring fordobles. 

Skal bilen til service?

Nogen biler skal til service i leasingperioden. Det afhænger af bilen og hvor mange kilometer den har kørt. I vil modtage en påmindelse fra SimplyGo, når bilen skal til service. Herefter skal I kontakte os, så vi kan henvise jer til et autoriseret værksted. Det koster naturligvis ingenting.  

Er der fortrydelsesret når man leaser hos SimplyGo?

Fortrydelsesretten på 14 dage gælder ifølge forbrugeraftaleloven ikke ved indgåelse af leasingforhold. Leasingperioden er fra 3 måneder og op til 12 måneder. Efter bindingsperioden kan leasingaftalen opsiges med 1 måneds varsel. Opsigelsesvarslen på 1 måned er gældende fra forfaldsdatoen på den månedlige leasingydelse (løbende periode plus 1 måned).




Hvilken type leasing tilbyder SimplyGo?

SimplyGo tilbyder korttidsleasing, eller minileasing af nyere biler uden udbetaling til både private og virksomheder. Den maksimale leasingperiode er 12 måneder, og bindingsperioden er fra 3 måneder. Herefter kan aftalen opsiges med en måneds varsel. Ønsker I at lease en bil i mere end 12 måneder, skal I blot bestille en ny bil på simplygo.dk inden udløb af leasingkontrakten.  

Hvornår kan det betale sig at lease en bil?

Korttidsleasing med SimplyGo er en fleksibel og nem løsning hvis jeres virksomhed skal bruge en eller flere biler i en kortere periode f.eks. til projektansættelser, sæsonarrangementer, events eller til sælgere. Herudover kender I den månedlig omkostning og undgår uforudsete ekstra omkostninger til f.eks. reparationer.

Tilbyder SimplyGo splitleasing?

Splitleasing hvor leasingudgiften deles mellem virksomheden og brugeren benyttes ofte ved dyrere biler, og når det private kørselsbehov ikke er så stort. Hos SimplyGo tilbyder vi ikke splitleasing. Er I interesseret i interesseret i splitleasing, henviser vi til nedenstående udbydere:

Bayern AutoGroup A/S

Terminalen A/S

Hvad kan vi få en ekstra regning for?

Virksomheden får ingen ekstra regning, hvis bilen afleveres uden overkørte km, vasket, rengjort, tømt for personlige ting og uden anmærkninger fra FDM, der ligger udover normal slid. Anmærkninger som I vil få en ekstra regning for, er f.eks. ridser der ikke kan poleres væk, buler, huller i interiør, lugtgener fra røg eller dyr, klistermærker eller lign. Husk at I er berettigede til at overvære gennemgangen af bilen hos FDM, hvilket vi anbefaler. Besigtigelsen hos FDM er obligatorisk og koster ingenting. I finder en uddybning af tilbageleveringsvilkårene i ”Almindelige betingelser”

Hvad sker der hvis bilen har kørt for mange kilometer?

Inden bilen bestilles, er det en god ide hvis I ved hvor meget den kommer til at køre. Der er 1.500 km/md. inkluderet i den månedlige leasingydelse. Der er mulighed for at tilkøbe ekstra kilometer, når bilen bestilles. Hvis bilen har kørt flere kilometer end der er betalt for, vil I komme til at betale for overkørte kilometer når bilen afleveres. Taksen for overkørte kilometer fremgår under beskrivelsen af bilen og kan også findes i leasingkontrakten.

Hvor lang opsigelsesvarsel er der hos SimplyGo?

Den maksimale leasingperiode er 12 måneder, og den faste bindingsperiode er 3 måneder. Efter 2 måneder kan leasingaftalen således opsiges med 1 måneds varsel. Opsigelsesvarslen på 1 måned er gældende fra forfaldsdatoen på den månedlige leasingydelse (løbende periode plus 1 måned).

Hvordan tilbageleveres bilen?

Når din leasingperiode udløber, eller hvis I har opsagt leasingaftalen, skal I bestille tid til gennemgang af bilen hos en af FDM's mange testcentre rundt i landet.

FDM gennemgår bilen sammen med jer hvorefter der sendes en rapport til virksomheden og til SimplyGo, der dokumenterer bilens stand. FDM bestemmer hvad der skal udbedres. Bilen bliver stående hos FDM efter gennemgangen, så der aldrig kan opstå tvivl om, hvorvidt der efter gennemgangen er kommet en skade på bilen.

Ved tilbagelevering skal du være opmærksom på

  • Bilen skal være vasket, støvsuget og tømt for personlige ejendele
  • Bilen må ikke have kørt flere km end dem, der er aftalt i din kontrakt
  • Du skal have overholdt bilens serviceintervaller. Intervallerne fremgår af bilens servicebog. Du vil selvfølgelig få en påmindelse fra SimplyGo, når din bil skal til service.
  • Når du indgår en leasingaftale med SimplyGo, er bilen kaskoforsikret med en selvrisiko på 5.000 kr. Det er vigtigt at evt. skader, der skal dækkes af forsikringen, er indberettet inden gennemgangen hos FDM. Det gør du ved at ringe til SimplyGo og efterfølgende udfylde en skadesanmeldelse.
  • Er der buler, ridser i lakken, stenslag eller andet der ikke dækkes af forsikringen, vurderer FDM, om det er noget der skal udbedres. 

For at sikre en tilbagelevering så tæt på afleveringstidspunktet som muligt skal der bestilles tid hos FDM senest tre uger før din tilbageleveringsdato. 

>> Bestil tid til tilbagelevering hos FDM


Hvornår kan leasingaftalen med SimplyGo opsiges?

Der er en bindingsperiode fra 3 måneder på bilen. Efter bindingsperioden kan leasingaftalen opsiges med en måneds varsel.

Er der en udbetaling, ved leasing hos SimplyGo?

Nej, der er ingen udbetaling, når du leaser en bil hos SimplyGo, men du betaler et depositum på 2 x den månedlige leasingydelse, når du bestiller din bil. 

Får vi vores depositum tilbage?

Ja, hvis bilen afleveres vasket og rengjort samt i en stand, der ligger inden for normal slid og uden overkørte kilometer, tilbagebetales depositummet. For uddybning henvises til SimplyGo’s almindelige betingelser. Der kan op til 6 hverdage, fra vi har modtaget FDM rapporten, til at pengene er overført til jeres konto.  


Hvad er en leverancegodkendelse?

Når I henter eller får bilen leveret, skal der skrives under på en leverancegodkendelse. Med underskriften bekræftes modtagelse af bilen. Det kan enten være virksomhedens kontaktperson eller chaufføren af bilen der kvitterer for leveringen. 

Hvad er forskellen på depositum og udbetaling?

Når en leasingudbyder beder om en udbetaling, er der som regel tale om en engangsbetaling, I ikke får igen. Et depositum tilbagebetales derimod, når leasingkontrakten ophører, såfremt bilen fremstår uden anmærkninger fra FDM. Hos SimplyGo er der ingen udbetaling men et depositum bestående af 2 x den månedlige leasingydelse.

Hvilke betalingskort kan der anvendes på simplygo.dk?

Der kan bruges danske kreditkort.

Hvor oplyses ændringer til betalingskort?

Hvis du får et nyt betalingskort, er du forpligtet til at ændre dine betalingsoplysninger. Det gør du under punktet "Kvitteringer", når du er logget ind på simplygo.dk. Der påregnes et gebyr ved manglende information om ændringer i dine betalingsoplysninger. Du kan læse mere i SimplyGo's betingelser.

Hvordan betaler vi?

Når der betales på simplygo.dk, skal der anvendes et dansk kreditkort. SimplyGo trækker herefter leasingydelsen en gang hver måned fra den dag, bilen er modtaget, til den dag leasingkontrakten udløber eller opsiges. Ved anvendelse af Visa- og Masterkort skal der betale et mindre månedligt betalingsgebyr på 0,8% af leasingydelsen. 

Hvornår er leasingkontrakten med SimplyGo gyldig?

Leasingkontrakten er gyldig i det øjeblik SimplyGo registrerer en digital underskrift fra den tegningsberettigede i virksomheden. Hos SimplyGo slipper I for at printe og scanne kontrakten. Når I bestiller en bil, sendes der en e-mail til den tegningsberettigede med et link til leasingkontrakten. Her anvendes virksomhedens NemID til at underskrive kontrakten digitalt. SimplyGo får besked, når kontrakten er underskrevet og vi kan hurtigt gå i gang med at klargøre bilen. Klargøring af bilen igangsættes ikke før SimplyGo har modtaget en underskrevet leasingkontrakt. 

Hvornår falder den første betaling?

Den første betaling er et depositum, der udgør to måneders leasingydelse. Depositummet betales i forbindelse med bestillingen. Den første månedlige leasingydelse trækkes på det anvendte kreditkort, når bilen afhentes eller leveres på virksomhedens adresse. 

Hvad betyder log ind på simplygo.dk?

Der kan logges ind på simplygo.dk med den e-mail adresse, der er oplyst i forbindelse med bestilling og et password, I selv opretter. Når I logger ind, har I adgang til en virksomhedens profil side, hvor I kan finde alle virksomhedens leasingkontrakter, se en oversigt over betalinger, ændre betalings- og kontaktoplysninger, opsige leasingkontrakter, ændre password og få vigtige informationer om bilen. 


Glemt password?

I kan lave et nyt password ved at klikke på ”Glemt password”, når I skal logge in på virksomhedens profil. 

Vi har skiftet e-mail adresse?

Hvis I skifter e-mail adresse, skal den ændres under virksomhedens profil når I logger in på simplygo.dk. Hvis I har glemt at ændre den og samtidig har glemt jeres password, skal I kontakte SimplyGo på tlf. 70 300 455.

Bilen bliver stjålet eller udsat for hærværk?

Kontakt politiet og herefter SimplyGo på tlf.: 70 300 455.

Er der vejhjælp?

Nej, der er ikke vejhjælp inkluderet i den månedlige leasingydelse.

Dog er mange af vores biler omfattet af vejhjælp via bilernes importør/producent. SimplyGo har dog ikke noget med denne vejhjælp at gøre, så vil du vide mere herom, henviser vi dig til bilmærket eget website. 

Nissan Assistance 70140147

Citroen Assistance 70101092

Hyundai Vejhjælp 70301707

Fiat Assistance 80608800

BMW Vejhjælp 80304045

Jaguar Assistance 70266566

Hvad sker der hvis bilen går i stykker?

Går bilen i stykker, kan du kontakte vejhjælp.

I nedenstående finder du telefonnumre på de enkelte bilmærker som er åben 24 timer i døgnet:

Nissan Assistance 70140147

Citroen Assistance 70101092

Hyundai Vejhjælp 70301707

Fiat Assistance 80608800

BMW Vejhjælp 80304045

Jaguar Assistance 70266566



Herefter bedes du kontakte SimplyGo på tlf.: 70 300 455 indenfor åbningstiden (9-16). 

Hvad sker der hvis bilen bliver beskadiget i et uheld?

Hvis der er sket personskade, skal I straks ringe 112! 
Ved alle uheld, hvor der er sket skade på bilen, skal I kontakte SimplyGo på tlf.: 70 300 455.

Du er velkommen til at kontakte os

 70 30 04 55

 kontakt@simplygo.dk